Wabi Sabi Con Grenaa Norddjurs

Praktisk info & regler

Reglerne skal læses igennem, inden du køber billet til arrangementet.


Hvis reglerne ikke bliver overholdt, kan konsekvenserne variere fra advarsler til fjernelse af armbånd, og i værste tilfælde afvise adgang til konferencen igen, ud fra hvad der vurderes nødvendigt af teamet.


*Billetter kan refunderes op til 14 dage inden arrangementets afholdelse.

Fotograf: RekwegFoto

Ordensregler for Wabi Sabi Con


Da dette er en begyndervenlig konference, er det vigtigt, at vi giver plads til alle deltagere og passer på hinanden. Disse regler er til for at give alle vores gæster den bedste oplevelse.

  • Børn til og med 12 år skal være ledsaget af en voksen under hele konferencen.
  • Børn til og med 3 år har gratis adgang til konferencen.
  • Ved indgangen tjekkes der props, og vi forbeholder os retten til at afvise, hvis vi vurdere, at de kan være til fare for andre.
  • Billetter må ikke videresælges til en pris, der er højere end det, den blev købt for.
  • Offensive handlinger/udtalelser omhandlende køn, etnicitet, baggrund, religion, udseende, handicap, identitet, orientering, kønsidentitet eller lign. tolereres ikke.
  • Hvis du fremtræder med ubehagelig, nedladende, diskriminerende, voldelig eller skræmmende adfærd, vil dit armbånd fjernes, og du vil ikke få adgang til konferencen igen.
  • Respekter andre og deres personlige rum.
  • Spørg altid om lov inden du tager billeder af andre.
  • Alt skrald skal smides ud, og con-området skal holdes renligt.
  • Ingen hårfarvning eller lign. på konferencen eller i sovesalene og dets toiletter.
  • Ingen rygning, alkohol eller rusmidler på con-området eller i sovesalene.
  • Man må ikke være påvirket af alkohol eller rusmidler under konferencen.
  • Man må ikke have samleje på konferencens område eller i sovesalene.
  • Ingen dyr er tilladt på indendørs con-område, udover ledsager dyr du kan vise gyldigt dokumentation for.
  • Billetprisen refunderes ikke, hvis man ikke har overholdt reglerne, som har medført til fjernelse af armbånd.
  • Når du køber billet til dette arrangement, så giver du Wabi Sabi Con samtykke til at tage billeder af dig under konferencen. Disse billeder bliver brugt til markedsføring.

Sovesal

    Regler ved brug af sovesal

    • Vi beder benyttere af sovesalen holde lokalerne renlige og efterlade dem i samme stand, som de var, da I ankom.
    • Undgå at bruge for skarpt lys til at finde rundt i sovesalen, efter det bliver mørkt.
    • Undgå at larme, snakke højt, løbe i sovesalene, have høj lyd på telefonen, rode i ting eller andet, der kan forstyrre. Lyset slukker, og der skal være stille i sovesalen kl. 22:00, så folk kan sove.
    • Sko skal tages af, inden du træder ind i sovesalen - dette skal gøres for at passe på det nye gulv.
    • Der vil altid være en vagt til rådighed udenfor sovesalene, der holder øje med, at reglerne bliver overholdt, og hvis der bliver brug for hjælp.

    Regler for Artist Alley


    • Selvbetjening i Artist Alley er ikke tilladt, medmindre artisten selv har tilladt det.
    • Vi beder alle undgå at gruppere sig bare for at snakke foran boderne i Artist Alley og Dealer Hallen, så folk der vil handle, kan komme til.
    • Undlad at spise/drikke og sætte drikkevarer på bordene i Artist Alley og Dealer Hallen for at undgå at skade varerne.

    Ledsagerkort


    Her på Wabi Sabi Con kan du medbringe én ledsager gratis, med det rigtige dokumentation.


    Hvis man skal have en ledsager med, behøver man blot at købe en enkelt billet til sig selv. Man skal herefter kontakte os på mail og fortælle, at man medbringer en ledsager: 


    Når I møder op i konferencens indgang på dagen, skal du blot vise dit ledsagerkort og din egen billet. Derefter vil I begge få et dags- eller weekendarmbånd, afhængigt af hvilken billet du har købt.


    Servicedyr

    Servicedyr er, i modsætning til kæledyr, tilladt på con-området. Det eneste vi kræver er, at man kan vise gyldigt legimitation for dyret ved indgangen af konferencen. Desuden skal dyret tydeligt bære tegn på, at det er certificeret, såsom vest, mærke eller lign.


    Information om tilgængelighed

    Vores lokation, Grenaa Idrætscenter, er kørestolsvenlig. Bygningen består af to etager, men der er en offentlig elevator specielt til folk med flere behov. Den ligger ved hovedindgangen, og man kan nemt tage den for at nå op til første etage, hvor kantinen og størstedelen af events vil foregå.


    Desuden er der flere handicaptoiletter i bygningen, både ovenpå og nedenunder. Disse toiletter er tydeligt markeret med skiltning, og vil også stå på kortet over con-området.


    Vores sovesal består af en etage, og har en rampe til begge indgange. Der er desværre intet handicaptoilet tilgængeligt her, kun to mindre toiletter.